Særtransporter
Her på siden kan du læse mere om særtransporter i Ikast-Brande Kommune. Der er mulighed for at se faktaoplysninger om modulvogntog og særtransporter, herunder hvilke ruter der er godkendt til kørsel med modulvogntog og hvilke veje der har en højdebegrænsning.
Særtransporter er køretøjer hvor længde, bredde, højde, vægt og akseltryk overskrider det normale. Kørsel med særtransporter kræver forskellige myndigheders tilladelse.
Et modulvogntog er et op til 35 m langt vogntog, der er koblet sammen af 2 eller 3 enheder, såsom lastbil, anhænger, trækker eller sættevogn. Et modulvogntog må veje op til 60 tons. Kørsel med modulvogntog må kun foretages på et særligt udvalgt vejnet, og kræver at den enkelte virksomhed har tilladelse til at køre med modulvogntog.
På kortet herunder kan det ses hvilke veje i Ikast-Brande Kommune, der indgår i modulvogntogsnettet. Det kan ligeledes ses hvor der er højdebegrænsninger fordi vejen forløber under en bro. Ved at klikke på prikkerne i kortet kan se hvilken højde der er i mellem kørebanen og broen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt projekter inden for dette tema.
For at opnå de overordnede mål i trafikplanen vil Ikast-Brande Kommune i de kommende år arbejde med følgende indsatser:
- Ved alle nye erhvervsbyggemodninger og større krydsombygninger vurderes det om der skal tages højde for kørsel med modulvogntog og særtransporter