Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Nyhedsarkiv

20. september 2019

Appendiks er opdateret

Appendiks til trafikplanen er nu opdateret med nye projekter, og fremskrivning af økonomi. Appendiks kan ses her Appendiks

 

27. september 2017

Uheldsstatistik for 2012-2016 er opdateret

På siden Trafiksikkerhed og uheld er der nu mulighed for at se en opdateret statistik over de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden 01.01.2012 - 31.12.2016. Tallene viser bl.a. at det typisk er mænd i alderen 18-24 år der er involveret i uheldene, og uheldene sker typisk på lige vej. Se flere statistikker her under trafiksikkerhed og uheld 

 

11. april 2017

Se hvilke projekter der bliver udført i 2017

Der er nu mulighed for at se hvilke projekter der bliver udført i løbet af 2017. Du kan enten se dem under de forskellige temasider eller under den enkelte bys side.  

 

22. Juli 2016

Indberet steder til trafikplanen

Der er stadig mulighed for at indberette steder med problemer i trafikken til trafikplanen. Det kan f.eks. være steder du føler dig utryg i trafikken på grund af høj hastighed eller andre ting. Indberetningerne vi indgå i en samlet vurdering.

Link til indberetning

 

 18. december 2015

Trafikplanen godkendt i byrådet

Mandag den 14. december 2015 blev Ikast-Brande Kommunes trafikplan godkendt i Byrådet.

Trafikplanen er en dynamisk plan, som løbende bliver opdateret med for eksempel nye planer for det kommende år. Følg derfor med her på siden.

 

 26. november 2015

Undersøgelse om handelsliv og transportmiddel

I 2015 er der lavet en undersøgelse af sammenhængen mellem handelslivet og valg af transportmiddel. Ikast-Brande Kommune deltog i undersøgelsen sammen med Århus, Aalborg, Randers, Horsens, Kolding og Odense Kommuner.

Undersøgelsen er baseret på ca. 4000 besvarelser og der blev spurgt om transportvaner, årsag til valg af transportmiddel, indkøbets beløbsmæssige størrelse, faciliteter med betydning for valget af cyklen og en række andre forhold.

Undersøgelse viser blandt andet, at cyklister og gående bidrager med ca. 25 % af omsætningen i byer som Ikast og Brande. Den viser også at 89 % af alle adspurgte havde under 2 km til den nærmeste dagligvarebutik.

Der er mulighed for at se flere resultater fra undersøgelsen her.

Transport, forbrug og adfærd - En undersøgelse af danskernes handelsliv

 

 12. november 2015

Høringsperiode er afsluttet

Den offentlige høring af trafikplanen er nu afsluttet. Trafikplanen vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget den 1. december 2015 med henblik på at blive endeligt godkendt.

 

 15. september 2015

Trafikplanen er i høring

Ikast-Brande Kommunes trafikplan er nu i offentlig høring. Har du bemærkninger til trafikplanen kan de sendes til

Ikast-Brande Kommune
Teknisk Område
Centerparken 1
7330 Brande

eller på mail til trafikplan@ikast-brande.dk

Bemærkningerne skal være os i hænde senest onsdag den 11. november 2015.

 

19. juni 2015

TMU har vedtaget projekter for 2015

Teknik- og Miljøudvalget har nu vedtaget hvilke mindre projekter der skal igangsættes i 2015. Projekterne omhandler både hastighedsdæmpning, sikre krydsninger, skilte og afmærkning, m.m.
De konkrete projekter kan ses under de forskellige temasider eller bysider.

 

21. januar 2015

Projekter drøftes med lokalråd

De indberetninger vi har fået i løbet af efteråret er nu ved at blive vurderet og omsat til konkrete projektforslag. Nogle af disse projektforslag drøftes på et møde med lokalrådene torsdag d. 29. januar 2015. 

 

 

11. december 2014

Der er nu lukket for indberetning

Der er nu lukket for indberetninger i 2014. Der er ialt indkommet 184 indberetninger, som bliver vurderet og omsat til konkrete projektforslag. Der bliver åbent for indberetning igen i 1. maj 2015. Alle indberetninger fra 2014 kan ses på siden Borgerhenvendelser

Trafikplanen bliver løbende opdateret, så følg med her på siden.

 

 

19. november 2014

Besøg os i Ikast eller Brande

Det er nu blevet tid til at besøge Ikast og Brande, så kom og fortæl os hvor du mener der er problemer med trafikken i Ikast-Brande Kommune.

Her finder du os:

  • Brande  - På Torvet
    Onsdag d. 26. november 2014 kl. 14-18
     
  • Ikast - På parkeringspladsen ved Føtex
    Torsdag d. 27. november 2014 kl. 14-18

 

Har du ikke mulighed for at besøge os på en af disse dage, kan du i stedet indberette et problemsted ved at klikke her. Der er mulighed for at indberette til den 10. december 2014.

 

14. oktober 2014

HUSK du kan stadig indberette steder til trafikplanen

Trafikplanen er åben for indberetning frem til 10. december 2014. Husk du både kan indberette utrygge steder eller andre steder, hvor du oplever problemer i trafikken. Hvis du gør det før 10. december 2014 kommer det med i overvejelserne for prioriteringen i 2015.

 

26. september 2014

Resultater af bybesøg

Vi har nu været på besøg i Ejstrupholm, Bording, Nørre Snede og Engesvang. Alle steder har der været mange engagerede borgere, som var interesseret i at fortælle om deres oplevelser af trafikken. De overordnede emner har været cykelstier, hastighedsdæmpning og tung trafik i byerne.

Ejstrupholm:
I Ejstrupholm blev følgende steder udpeget af flest:

  • Østergade v. Engbækparken - Dårlig oversigt ved indkørslen til Engbækparken
  • Enghavevej - Høj hastighed
  • Brandevej - Manglende cykelsti mellem St. Thorlund og Nørre Snede

Bording:
I Bording blev følgende veje udpeget af flest:

  • Bredgade - Kørsel og parkering på fortovet
  • Søndergade - Høj hastighed og meget tung trafik
  • Klochsvej - Manglende cykelsti mellem Bording og Bording Kirkeby

Nørre Snede
I Nørre Snede blev følgende veje udpeget af flest:

  • Torvet - Bedre afmærkning af krydset
  • Vestre Ringvej - Høj hastighed
  • Brandevej - Manglende cykelsti mellem St. Thorlund og Nørre Snede

Engesvang
I Engesvang blev følgende veje udpeget af flest:

  • Gl. Kongevej - Høj hastighed + manglende faciliteter for cyklister
  • Karupvej - Meget snævert under broen under rute 13
  • Fundervej - Manglende cykelsti mellem Engesvang og Moselund

Alle indberetningerne fra vores besøg i campingvognen kan ses på trafikplanen under borgerhenvendelser.

I november vil vi besøge Ikast og Brande. Husk at der også er mulighed for at indberette elektronisk via dette link. Indberetning

 

 

27. august 2014

Besøg os i campingvognen - vi har kaffe på kanden.

Kom og fortæl os hvor du mener, der er problemer med trafikken i Ikast-Brande Kommune.

 
Her finder du os: 

  • Ejstrupholm  - På Jernbanegade ved Østergade
    Mandag d. 8. september kl. 14-18
     
  • Bording - På Bredgade ved Brandtomten
    Tirsdag d. 9. september kl. 14-18
     
  • Nørre Snede - På Torvet
    Mandag d. 15. september kl. 14-18
     
  • Engesvang - På parkeringspladsen ved Brugsen
    Torsdag d. 18. september kl. 14-18
     
  • Brande - På Torvet
    Onsdag d. 26. november kl. 14-18
      
  • Ikast - På parkeringspladsen ved Føtex
    Torsdag d. 27. november kl. 14-18


 Campingvognen  

 

Har du ikke mulighed for at besøge os på en af disse dage, kan du i stedet indberette et problemsted ved at klikke her

 

 

Trafikplan Ikast-Brande Kommune

Lene Krogh | lekro@ikast-brande.dk | 9960 3253 

Lene Hoffmann | lehof@ikast-brande.dk | 9960 3257